Kort svar: I dansk, norsk og svensk bruges ordet vintertid ofte som betegnelse for standardtid (uret sættes én time tilbage). På dansk og norsk kan vintertid også beskrive selve vinterperioden, mens svensk primært betyder standardtid i modsætning til sommartid. Detaljer
- Definition og brug
- Vintertid betegner normaltiden, altså perioden hvor klokken ikke bliver rettet frem, og uret sættes tilbage én time ved skiftet fra sommertid til normaltid. Dette bruges i både dansk og norsk kontekst.
* I dansk offentligt sprog og medier omtales vintertid ofte som den tid, hvor klokken står stille i forhold til sommertid, og vi går over til normaltid om efteråret.
- Tidsramme (hvis du vil kende datoer)
- I mange europæiske lande gælder vintertid fra den sidste søndag i oktober til den sidste søndag i marts; klokken sættes tilbage en time ved overgangen til vintertid. Det er den samme tidsstruktur i Danmark og lignende i andre nordiske lande.
- Oversættelse og språklig relation
- På dansk og norsk oversættes vintertid ofte til “vintertid” eller “normal tid” i praksis kontekstielt; på svensk er det også kendt som “vintertid” eller “normaltid” i visse opslag.
Relaterede bemærkninger
- I danske kilder omtales vintertid som den periode, hvor uret sættes én time tilbage ved overgangen fra sommertid til normaltid. Det hjælper med at bevare en sammenhæng med standardtimer.
- I internationalt perspektiv betegnes vintertid i samme kontekst som standard time, hvor klokken ikke justeres forårsvis frem, hvilket kan være relevant, hvis ordet møder udenlandsk tekst.
Hvis du vil have præcis definering for et bestemt sprog (f.eks. dansk vs norsk) eller konkrete datoer for en given årgang, sig gerne hvilket sprog og hvilket årstal, så kan jeg give en mere målrettet forklaring.
