Substantiver er ord, der betegner levende væsener, ting og begreber. På dansk kaldes substantiver også navneord, og man kan sætte "en" eller "et" foran dem afhængigt af deres køn (fælleskøn eller intetkøn). Eksempler på substantiver er ord som kat, menneske, hus, bil, kærlighed og demokrati. Substantiver kan bøjes i ental og flertal samt i bestemt og ubestemt form. De kan også opdeles i appellativer (fællesnavne) og proprier (egennavne, som skrives med stort begyndelsesbogstav).
Grundlæggende om substantiver
- Substantiver betegner genstande, levende væsener, personer samt abstrakte begreber.
- På dansk har substantiver to køn: fælleskøn (en) og intetkøn (et).
- Substantiver kan bøjes i både tal (ental, flertal) og bestemtheder (ubestemt, bestemt).
- Eksempler: en kat, katten, katte, kattene; et hus, huset, huse, husene.
Opdeling af substantiver
- Appellativer (fællesnavne): almindelige navneord som kat, bord, kærlighed.
- Proprier (egennavne): navne på personer, steder, institutioner, som altid skrives med stort, fx Thomas, Danmark, Dansk Sprognævn.
Substantivers funktion i sætninger
- Substantiver fungerer ofte som subjekt, direkte objekt eller indirekte objekt i sætninger.
Andre kendetegn
- Begreber som venskab og fred er også substantiver, selvom de ikke kan mærkes fysisk.
- Væsker og materialer som saftevand og ler er også substantiver, selvom man ikke kan sætte en eller et foran dem, men man kan sætte "noget" foran.
Substantiver er altså en meget central ordklasse i dansk, som dækker over alt det, man kan sætte navne på, både konkrete og abstrakte ting.
