Navneord, også kaldet substantiver, er ordklassen der betegner ting, levende væsner, steder, begreber eller følelser/idéer. På dansk betegner navneord typisk ting man kan navngive og sætte en eller et foran i ubestemt form, og de kan bøjes i ental og flertal. Et grundlæggende fællesskab i dansk grammatisk tradition er inddelingen i fælleskøn (de ord man kan bruge “en”) og intetkøn (de ord man kan bruge “et”). Egennavne (proprier) som Lars, København eller Luxembourg skrives med stort begyndelsesbogstav og udgør en særlig gruppe af navneord. Nøglepunkter
- Hvad navneord betegner: ting, levende væsner, steder, begreber og følelser/idéer.
- Ubetinget artikel: Man kan ofte sætte en/et foran navneordet.
- Kønsinddelning: Fælleskøn og intetkøn i dansk.
- Egennavne vs. fællesnavne: Egennavne skrives med stort, fællesnavne betegner generelle kategorier.
- Bøjningsformer: Ental og flertal samt forskellige kasus som nominativ og genitiv, afhængigt af kontekst og sprogvariant.
Eksempler
- Bil, hund, kærlighed, København, lucas (egennavn).
Hvis du vil, kan jeg tilpasse forklaringen til et specifikt niveau (begyndere, entredelementer), eller give øvelser til at identificere navneord i danske sætninger.
