I dansk sprog findes der i dag to grammatiske køn: fælleskøn og intetkøn. Historisk set havde dansk tre køn: hankøn, hunkøn og intetkøn, men i middelalderen begyndte hankøn og hunkøn at smelte sammen til fælleskøn. Dog har visse danske dialekter bevaret trekønssystemet helt op til moderne tid. Biologisk set anerkendes traditionelt to køn, mand og kvinde, baseret på kønskromosomer, men kønsidentitet rækker ud over denne biologiske opdeling, og der findes mange flere kønsidentiteter ifølge nyere sociokulturelle og psykologiske perspektiver, nogle mener over 100 forskellige køn. Så svaret afhænger af om man spørger om sprogligt/kulturelt køn eller biologisk/kønsidentitetsmæssigt køn.
Grammatiske køn i dansk
- To køn i moderne dansk: fælleskøn (en bil) og intetkøn (et hus)
- Oprindeligt tre køn: hankøn, hunkøn, intetkøn
- Sammenfald af hankøn og hunkøn til fælleskøn skete i middelalderen
- Nogle dialekter har bevaret tre køn længere
Biologiske køn
- Traditionelt to biologiske køn: hankøn (mand) og hunkøn (kvinde)
- Bestemt ud fra kønskromosomer (XX og XY)
- Variationer som XXY, XYY findes også
Køn i moderne perspektiv
- Kønsidentitet inkluderer mange flere end blot biologiske køn
- Non-binære, genderfluid, agender mv. anerkendes
- Sprog og forståelse af køn udvikler sig løbende
- Nogle eksperter anerkender over 100 kønsidentiteter
Derfor er der forskel på, hvor mange køn man taler om, afhængigt af konteksten: sprogligt set to i dag, biologisk to primære, og sociokulturelt et meget bredere spektrum.
