Kort svar: Overførselsindkomster er samlede ydelser eller pensioner, som borgere kan modtage fra det offentlige uden at yde arbejde i bytte, fx folkepension, førtidspension, dagpenge, kontanthjælp, SU, boligstøtte og barsels-/sygedagpenge. De er en central del af velfærdsstaten og bruges til at sikre økonomisk tryghed under sygdom, ufrivillig arbejdsløshed eller alderdom, men emnet er også genstand for politiske diskussioner om incitamenter og offentlige udgifter.
Uddybning
- Hvad tæller som overførselsindkomst
- Pension og efterlønsordninger (folkepension, førtidspension, efterlønsydelse)
- Arbejdsløsheds- og sygedagpenge, kontanthjælp
- Uddannelsesstøtte som SU, boligstøtte
- barsels- og orlovsydelser
- Andre tilskud og ydelser, der ikke kræver arbejdsydelse som modydelse
Disse ydelser kan være skattepligtige eller skattefri, afhængigt af typen.
- Formålet med overførselsindkomster
- Sikre varig eller midlertidig forsørgelse ved alderdom, sygdom eller arbejdsløshed
- Udligne forskelle i indkomst og opretholde socialtryghed
- Understøtte samfundsøkonomiske mål som omfordeling og social samhørighed.
- Udfordringer og diskussioner
- Risiko for lav arbejdsincitament eller afhængighed
- Belastning af offentlige budgetter, især i demografisk pressede tider
- Behov for kontrol og retfærdighed i udbetalinger.
- Noter og variationer
- Lande og statistiske kilder kan organisere og måle overførselsindkomster forskelligt. I Danmark bruges ofte betegnelser som “overførselsindkomster” i ældre statistikker, mens nyere tilgange skifter til betegnelser som offentlig overførsel eller relaterede pensionsdata.
Hvis ønsket er en mere detaljeret definition eller konkrete tal for et specifikt land eller tidsperiode, kan jeg søge efter og sammenfatte opdaterede kilder.
